Dienesmindes Venner Studieur til Hviderusland september 2007 af Henny og Bent Dette er ikke en detaljeret beskrivelse af turen, det har andre gjort på fortrinlig vis, men nogle personlige indtryk og oplevelser fra turen, ikke i kronologisk orden, men som tingene dukker op i erindringen. Det begyndte med at telefonen ringede, og Henny tog den. Det var Dan der ringede. Vil du med en tur til Hviderusland, så kan du komme med en bus derover, der er nogle få ledige pladser”. Sådan. Henny nåede dog at spørge; ”hvad drejer det sig om? Kan Bent også komme med? Hvad koster det”? Der kom en lille forklaring. Jo Bent kunne også komme med, prisen kendte Dan ikke præcis, men vistnok omkring 3000 kr. Tænk over det, men ikke for længe. Så efter 10 minutters betænkningstid slog vi til. Nogle dage efter kørte vi så ned til Dienesminde for at høre lidt om projektet, Hvad man skulle bruge på en sådan tur, og hvor mange penge man skulle tage med. Angående penge fik vi at vide at dollar og euro var gode betalingsmidler at tage med, omkring 1000 kr. ville nok være passende, så det vekslede vi, pr person + lige så meget ekstra til brug i Hviderusland, (for en sikkerheds skyld, man ved jo aldrig), samt nogle polske penge. I Hviderusland fik jeg vekslet for 500 kr., men det var virkelig hårdt slid at få dem brugt, en dag lykkedes det mig at bruge for hvad der svarer til 32 danske kr. Det er svært at bruge penge i Hviderusland. Havde jeg ikke tabt 50 000 rubler på gaden samt foræret 40 000 rubler bort ville jeg ikke kunne have brugt de rubler jeg havde købt for 500 kr. For os startede turen tidlig morgen fra Nørre Sundby. Og efter opsamling flere steder kom vi så halvsovende ned til lidt før grænsen hvor sidste mand som havde en stor pose rundstykker blev samlet op. Efter rundstykkerne var vi alle ved at være friske, og nu kunne vi læne os tilbage og lade turen med alle dens indtryk fæstne sig. Efter hånden som vi kom østover begyndte landskab og bebyggelser at forandre sig. Der blev længere mellem bebyggelser, ikke så mange enkeltbygninger, men bebyggelse samlet i landsbyer og større byer. Jo længere østover jo mere anderledes blev husene i forhold til den bebyggelse vi kender fra Danmark. Byggestilen bar lige som præg af at det mere drejede sig om at huse folk end at gøre er stykke ordentlig arbejde. En stor forskel til de virkelig flotte ældre huse der var i byerne, hvoraf en stor del manglede en kærlig hånd til at genskabe tidligere tiders pragt. Forstæderne og yderområderne til de større byer var præget af store betonkarreer. Første dags tur endte i Lods på et fint gammelt hotel. Det gjorde godt at få benene strakt. Efter at have fået anvist et udmærket værelse, skulle vi ned i restauranten hvor en fin tre retters menu ventede på os. Vi skulle også have lidt at drikke til maden. En del ville have fadøl, nogle sodavand. Jeg ville have en mørk øl, intet problem. Øllet var nu tæt på bunden af flasken, så jeg ville gerne have en øl mere da den første var væk, nu var der et problem. Det var jo en porter med ret meget alkohol, så der kunne kun serveres een og ikke mere. Efter en del snak frem og tilbage hvor tjeneren havde været ude for at rådføre sig med en overordnet fik jeg en øl mere, men så var det absolut også den sidste der kunne serveres. (På tilbagevejen hvor vi overnattede på samme hotel bestilte jeg så to øl en til Henny, og en til mig selv, samt en sodavand til deling, så var problemet med øl løst uden problemer). Næste dag gik det videre mod Hviderusland, dvs. vi skulle ind til det Hviderussiske konsulat for at få indrejsetilladelse, det tog tid – lang tid, men i ventetiden kunne vi se på trafikken og få omsat noget tobak, meget tobak, lidt øl og sodavand blev der også drukket, frokost blev der også organiseret, nærmest et sammenskudsgilde, Henny og jeg havde kun en god appetit at bidrage med, så det gjorde vi. Endelig kunne vi fortsætte mod grænsen, hvor vi ankom i det øjeblik hvor grænsebetjentene skulle have pause, så i den tid var grænseovergangen lukket. Da pausen endelig langt om længe var forbi, blev vi vidne til et værre cirkus. De køretøjer der var på vej hjem til Hviderusland efter indkøbstur i Polen og måske Tyskland skulle efterses for smuglergods. (Aldrig har jeg forestillet mig at der kunne pakkes så meget gods i en bil, autoreservedele, vaskepulver, dagligvarer, tøj og meget meget mere. Danskere på handel ved Duborg og Poetz er de rene novicer med hensyn til at slæbe varer med til Danmark.). Alt skulle ud af bilen, det blev så lagt ud på fortovet så tolderne kunne se om der var mere end der skulle være. Der var også nogle der havde hentet et bilvrag som skulle hjem og bygges op igen. Efter flere timer var vi endelig klar til at køre til det første overnatningssted i Hviderusland. Det var et vandrehjem i Brest. Her var udmærkede forhold, om end noget gammelt og slidt. Vi var godt sultne, og igen blev der lavet et sammenskudsgilde, hvor Henny og jeg kun bidrog med god appetit. I løbet af dagen havde jeg købt en lokal fremstillet cola uha, det var den eneste lokale cola jeg prøvede, aldrig har jeg smagt noget så stygt, det eneste den havde til fælles med en cola var navn og farve, ikke engang med min bedste fantasi kunne jeg genkende den mindste colasmag, men så var det prøvet, og aldrig mere. Næste morgen var vi så klar til at opleve Hviderusland. Vi startede med at gå efter Noes, som kyllinger efter en høne, hen til et supermarked hvor vi vekslede penge, samt spiste morgenmad i cafeteriet. Der var ved at være optræk til stor forvirring, da personalet ikke kunne finde ud af at der kun skulle laves en regning på morgenmaden, men endelig faldt brikkerne på plads. Det var et fingerpeg om hvordan det er at organisere noget her til lands. Det skulle blive meget værre. At Noes kom igennem uden at blive total nedbrudt på legeme og sjæl vidner om en utrolig kondition og sjælestyrke. Aftaler om hotel og overnatning blev brudt, alternativer måtte findes, selskabet splittes op på flere overnatningssteder, spisning organiseres et helt tredje sted. Men det lykkedes, også at finde et rigtig godt hotel hvor vi alle kunne være. Den første aften var der dog lidt overfyldt på hotellet, så det var nødvendigt at lave karle og pigekamre, og her kom turens absolutte højdepunkt, jeg kom til at sove i arm med bussens andenstyrmand, en fantastisk oplevelse. Næste dag var der bedre plads, så da fik ægtefæller deres egen værelse, enlige måtte dog stadig sove på flersengsstuer. Jeg tror også at jeg har rystet hotelpersonalet i deres inderste grundvold. Nu er vi jo kommet til vodkaens land, og ren vodka er jeg ikke så vild med, men blandet med appelsinjuice er det en udmærket drik, så det bestilte jeg. Det tog lang tid at forklare. Men endelig kom der en snaps på ca. 10 cl. samt et glas juice. Men da jeg så hældte vodka og juice sammen faldt deres verden næsten sammen, aldrig havde de set noget lignende, de måtte bagud for at sunde sig. Da jeg næste gang bestilte, havde de dog lært lektien, og nu var drinken blandet ude i anretter køkkenet. En anden sjov ting, de var ikke vandt til så store forsamlinger, så da der blev bestilt fadøl gik det fint i starten, men pludselig da halvdelen havde fået øl, måtte de fortælle at resten kun kunne få øl i små glas, man havde ikke flere fadølsglas, det gjorde nu heller ikke noget, så måtte de jo bare løbe det mere. Et andet godt hotel vi boede og spiste på var vi en aften vidne til en bryllupsfest. Her så vi hvordan man drikker vodka. Brudens far var blevet så eventyrlig fuld, at konen havde det største postyr for at han ikke skulle falde ned af stolen. Efter vi havde spist gik vi ned i baren, hvor vi havde en hyggelig aften med en del 10cl. drinks, vi kom til at tale med et par af bryllupsgæsterne, der skulle have lidt te til at neutralisere deres vodka. Senere kom svigerfar også ned, men han var vist kommet på afveje, det var han selv klar over, men han kunne ikke finde ud af at åbne glasdøren, hvorfor jeg måtte hjælpe ham lidt på vej, sikken en brandert han dog havde på. Over alt hvor vi kom frem blev vi taget godt imod, somme tider så godt at jeg næsten tror at de måtte spare når vi var af sted igen, Det var næsten en modtagelse som når de kongelige er på tur rundt i landet. Der var arrangeret sejltur til ære for os. Alle steder var der dækket op for os med det bedste de formåede, alle var glade og stolte af hvad de kunne vise frem. Nogle gode guider ledte os rundt, og især Vasilla har gjort et stort indtryk, en mand der i den grad kunne forbinde sjov og alvor så man tror det ikke er mulig. Byerne adskiller sig ikke så meget fra hvad vi kender, bortset fra forretningerne, nogle har udseende som hos os, men ældre butikker, her må man mange gange gætte at her er vist en lille biks. Når man så kommer inden for er der et stort supermarked med alt hvad hjertet begærer, dog er hylderne med vodka nok dem som fylder mest i forhold til de andre varer. Alt er billigt for os, men jeg tror det er ret dyrt for de lokale at handle. På landet minder meget som det var herhjemme for 50 år siden. På et af de kollektiver vi besøgte forklarede man lidt om deres dyrkningsmetoder. Avlen var stort set økologisk, ikke af idealisme, men simpelthen fordi man ikke havde råd til kunstgødning og sprøjtemidler, så af nød måtte man avle som man kunne. Det der var meningen med hele turen, var naturligvis at se hvor og hvordan de indsamlede midler fra Dienesminde blev anvendt. Det var en positiv oplevelse, de ting vi har kasseret blev udnyttet på bedste vis. Det var også sjovt at se, at som udsmykning i et lokale er der f.eks. en platte med et billede af amtsgården i Vejle og lignende ting, selv Skagensfiskerne var der billeder af. Meget af det vi så havde selvfølgelig ikke den standard som vi er vant til, men det var nu ikke noget som vi ikke kunne se magen til herhjemme for 40 – 50 år siden. Landet er nyt som selvstændig stat, og alt skal startes på ny så dersom udviklingen fortsætter som nu vil det næppe vare mange år før alt er forandret til noget vi kender. Som afslutning må også nævnes. Den viden som Noes kunne formidle om hvad vi så på hele turen, suppleret med det, som de der tidligere havde været i landet med Dienesmindes lastbiler kunne berette fra tidligere besøg fik vi nogle indtryk og oplysninger som man aldrig ville få på en ordinær bustur. Alt i alt en god og oplevelsesrig tur som rejseledelsen trods mange benspænd formåede at gøre til en tur vi ikke gerne ville have været foruden. Tak for det. Henny & Bent. Møgelvej 45 Sundby Thy 7752 Snedsted. Beretninger 2007