Dienesmindes Venner
Lars Henrik kører igen til Ukraine
med hjælp
RY
For tre måneder siden tog Lars Henrik Rasmussen fra Ry
sammen med makkeren Benny Jensen fra Ulstrup turen fra
Danmark til Ukraine med nødhjælp. Nu er duoen ved at være klar
til en ny tur.
Der er afgang mod det krigshærgede land mandag den 15.
september, og dagen inden afholdes et støttearrangement med
spisning og vinsmagning for at skaffe midler til transporten - til
dækning af vejafgifter og diesel.
Arrangementet forgår hos Skovdyrkerne Midt på Parallelvej i Ry -
ved Superbrugsen - hvor Lars Henrik Rasmussen har lånt
kantinen. På menuen er blandt den ukrainske nationalret borscht
som tilberedes af den herboende ukrainer Tania. Der kan også
smages på ukrainske vine.
Lars Henrik Rasmussen og Benny Jensen fortæller om turen og
om foreningen Dienesmindes venner, som de kører for, og viser
fotos fra deres sidste tur til Kiev. Der er desuden musik, hygge
og fællessange akkompagneret af Inge fra Fredsduoen.
Turen til Ukraine varer en uges tid.
Ry ugeavis d. 13.8.2025